
Firmaprofil
Alba Service er en danskejet servicevirksomhed, der har eksisteret siden år 2000. Vores primære fokus er rengøring, men vi tilbyder også en række andre serviceydelser inden for relaterede områder.
Vi har desværre mistet vores ejer og grundlægger, Carina Mosegaard, som gik bort i september 2024. Carina var hjertet og sjælen i Alba Service, og hendes passion for kvalitet og kundepleje satte standarden for hele virksomheden. Hendes vision og engagement lever videre i alt, hvad vi gør.
Virksomheden videreføres nu af Karsten Mosegaard, som fortsætter det arbejde, Carina påbegyndte. Vi holder fast i de værdier, som har været fundamentet for vores succes i mange år – høj kvalitet, tillid og langvarige relationer.
Alba Service opererer primært i Midtjylland med base i Herning, men vi har kunder i hele Jylland, og vi har som udgangspunkt ingen geografiske grænser. Vores flade virksomhedsstruktur gør os fleksible og i stand til hurtigt at reagere på kundernes ønsker og krav.
Vi ser ikke vores kunder som blot kunder, men som samarbejdspartnere. Vores mål er ikke hurtige gevinster, men langvarige relationer, der gavner begge parter og skaber udvikling.
Som en del af vores forretningsstrategi har vi valgt at eliminere fordyrende led, hvilket giver os mulighed for at tilbyde høj kvalitet til attraktive priser. Vi tilpasser vores ydelser til den enkelte kundes behov og ønsker – derfor udarbejdes der altid individuelle rengøringsplaner.
I Alba Service ser vi vores medarbejdere som ligeværdige samarbejdspartnere. Vi tror på, at glade og tilfredse medarbejdere er nøglen til et grundigt og veludført arbejde. Rengøring er en tillidssag, og vores medarbejdere er altid bevidste om deres ansvar for at overholde aftaler og levere det bedste resultat.